Til forsiden



 


Generalforsamling

Referat fra 8. generalforsamling i Dansk Veterinær Dental Selskab:


Kl. 10.00, d. 29. marts, 2009, Dyrlægehuset Kolding, Galgebjergvej 44, 6000 Kolding.


1) Valg af dirigent - Hanne Palshof blev valgt

2) Bestyrelsens beretning
Det har været et lidt stille år. GF sidste år blev holdt 29. marts på Tanddyreklinikken i Måløv. Efter generalforsamling var der kursus i lokalanalgesi ved specialtandlæge i kirurgi Birgit Kenrad, Århus Universitet. D. 24. maj blev kurset "Feline tooth resorption" med DVM, DS, Dipl. EVDC Cecilia Gorrel gentaget, denne gang i Kolding. Der er i årets løb blevet afholdt 2 bestyrelsesmøder. Der var i 2008 planer om 2 yderligere kurser, som desværre endnu ikke er afholdt. Det ene er et 3 dages avanceret orthodontikursus, som nu er planlagt til september. Det andet kursus var et VSP-kursus om management og hygiejne i tandklinikken. Det er endnu uvist hvornår dette afholdes.
Diskussionsliste ret stille. Listen er til for at vi kan hjælpe hinanden, fortælle om kurser, men ikke til egt. reklame. Bestyrelsen opfordrer til at bruge den flittigt, ikke kun til spørgsmål, men også tips om kurser, vise en spændende case osv.
Hjemmesiden fungerer godt. Camilla er ansvarshavende redaktør.

3) Forslag fra bestyrelsen - ingen
Forslag fra medlemmer - ingen

4) Fremlæggelse af regnskab og fastsættelse af kontingent. Alfred fremlagde regnskabet. Der er dd. 44 betalende medlemmer. Vores kassebeholdning er faldet grundet afholdelse af to kurser med underskud. Det er ikke meningen at selskabet skal have en meget stor kassebeholdning, men der skal være lidt til at dække evt. underskud ved kursusafholdelse. Hanne Palshof gør opmærksom på, at vi kan søge en underskudsgaranti til kurser hos sektion for hund, kat og smådyr. Der var forslag om at hæve kontigent til 500,-, hvilket blev vedtaget gældende fra 2010. Regnskab blev godkendt.

5) Valg til bestyrelsen - Hanne Kortegaard og Therese Wilbert er på valg. Therese modtog genvalg. Hanne afgår. Camilla Heinze blev valgt.

6) Valg af suppleanter. Lotte Junggreen og Hanne Kortegaard blev valgt.

7) Valg af revisor. Alfred Mølgaard blev genvalgt.

8) Forslag til fremtidig møde/kursusaktivitet.

Orthodontikursus - Avanceret ortodontikursus, 3 dages kursus. Underviser vil være den amerikanske specialist Dr. Thoulton Surgeon, DVM, Dipl. AVDC. Kurset planlagt til september i år.
Dr. Surgeon har mere end 20 års erfaring som dyrlæge og hans ekspertise som specialist i tandbehandling kan demonstreres med de mange artikler Dr. Surgeon har pupliceret gennem årene. Senest kan nævnes: "Surgical Exposure And Orthodontic Extrusion Of An Impacted Canine Tooth In A Cat: A Case Report" , publiseret i Journal of Veterinary Dentistry 17(2), 81-85, 2000.
Dr. Surgeon er uddannet dyrlæge fra Cornell Universitetet. Han er Dipl. of the American Veterinary College og Charter Fellow of the International Academy of Veterinary Dentistry Dr. Surgeon bor og praktisere i New York, NY.

Parodontologikursus - Videregående parodontologi kursus, 3 dages kursus Underviser vil være den canadiske specialist Dr. Yvan Dumais DVM, Dipl.. Kurset er planlagt til foråret 2010.
Dr. Dumais er uddannet veterinær fra Universitetet i Montreal i 1979. Han er Dipl. of the American Veterinary College og Fellow of the American Academy of Veterinary Dentistry Dr. Dumais har blandt andet talt ved Veterinary Dental Forum, Minneapolis 2007 om Paro-dontologi i kliniks praksis. Dr. Dumais bor og praktisere i Quebec City, Montreal og Ottawa i Canada.

Kvalitetssikringskursus i tandekstraktion - et overvejende praktisk kursus. Endnu ikke planlagt. Røntgenkursus interaktivt - endnu ikke planlagt
Sygeplejerske kursus om salg, hygiejne og instrumentvedligehold i tandklinikken. Endnu ikke planlagt.
Forslag om indlæg ved årsmødet om management i tandklinikken, dels som teaser til fagVSkursus dels som generel motivation for de danske klinikker til at gøre med ud af tandarbejdet. Camilla Heinze foreslået som foredragsholder. Der tages kontakt til Jens Eslau.



9) Eventuelt. Intet.

Efter generalforsamling var der foredrag med tandlæge Helle Hornhaver, SKT, Århus Universitet i basalt materialelære. Helle Hornehaver har tidligere arbejdet hos Dansk Nordenta, hvor hun har rådgivet tandlæger i netop valget mellem de mange dental materialer der findes på det danske marked.
Vi fik en meget fin gennemgang af fyldningsmaterialer (plast og glasionomer). Både ældre og nyere materialer blev gennemgået inkl. fordele og ulemper ved de enkelte. Den praktiske håndtering blev gennemgået og afprøvet "live". Arbejdsmiljø blev også berørt, bl.a. bør man bruge nitrilhandsker ved håndtering af plast OG skifte disse straks ved berøring med materialet.
Forskellige typer bindingssystemer blev gennemgået. Helle lagde vægt på, at den praktiske håndtering af produkterne er meget afgørende for det endelige resultat. Det er vigtigt at kende de materialer man bruger, overholde håndteringsforeskrifter, holdbarhedsdato, ikke at genbruge engangsmaterialer, kende indikationsområderne osv..
Forskellige typer hærdelamper blev gennemgået inkl. kontrol og vedligehold af disse.
Dagen blev afsluttet med gennemgang af flere forskellige materialer til rodfyldning.

Det var en god og lærerig gennemgang af de forskellige materialer. Helle havde medbragt en del forskellige materialer, instrumenter mm., så der var mulighed for at afprøve teorien i "praksis". Kurset var veltilrettelagt i forhold til de særlige problemstillinger vi møder i den veterinære tandverden. Der var rig mulighed for spørgsmål, og alle gik vist hjem med en masse ny brugbar viden.



sc webdesign